Bornholms Brandvæsen - Station Gudhjem

 

 

 

Relevante emner

 

 

• Tidligere Brandmænd »

Se stationens Brandmænd fra

1928 -

 

 

 

 

 

 

I 1800 tallet: 

Brandvæsenets historie går langt tilbage, i starten hjalp alle hvis det brændte, med den smule brandmateriel man havde tilrådighed. Men der var ikke et egentligt brandvæsen, før man sidst i 1800 tallet hvor de enkelte sogneråde blev pålagt at sørge for et brandberedskab i tilfælde der skulle udbryde brand. Vi ved med sikkerhed at man i 1873 indkøbte en hestetrukken brandsprøjte.

 

 

I ca år 1900:

Det var sognerådets opgave at ansætte en brandfoged, en brandfoged assistent og et hold brandmænd. Kravet for at blive brandfoged var at man ikke måtte være over 60 år ved ansættelses datoen og man mindst skulle bestride posten i 3 år. Brandfogedens opgave var at lede brandvæsenet og stå for den administrative del, såsom protokol føring over udrykninger, afholdse af øvelser, kontrol af vandforsynings steder og mandskab. Fogeden stod også for ledelsen af slukningsarbejdet ved en evt. ildebrand. Han havde en brandfoged assistent til hjælp til opgaverne, som også overtog ledelsen hvis brandfogeden ikke kunne møde ved alarmeringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gudhjem blev i 8. februar 1911 ramt af en voldsom brand i den nedre by del, hvor skaderne var omfattende. Branden menes at være opstået i H.P. Mûllers ejendom, i den nedre bydel.

Flere bygninger udbrændte totalt.

 

 

 

 

 

Brandfogeden kunne kendes ved at han bar dette armbind.

Hans stilling kan idag ligestilles med en vicebrandinspektørs.

 

 

Brandmandskabet talte mellem 10 og 12 mand, disse blev "valgt" til posten som brandmand. Enhver mand der var bosat og arbejdede i byen kunne blive valgt til jobbet. Dog kunne man blive fritaget for tjeneste ved brandvæsenet hvis man var læge, dyrlæge eller bestræd en anden offentlig stilling. Mandskabet fik løn i overensstemmelse med sognerådet, for hver time de var i brandvæsenets tjenste. Det var ikke meget men det var skattefrit. Brandsluknings materiellet bestod i en hestetrukken håndkrafts sprøjte, hvor man skulle bruge 8 mand til at betjene pumpefunktionen... en hård opgave.

Alarmeringen af brandvæsenet skete ved Gudhjem telefoncentral havde en liste over brandmændene, og når der blev meldt brand, ringede de alle brandmændene op. De begav sig til stedet. Sprøjteførene der primært var dem der boede og arbejdede tæt påstationen, kom med sprøjten. Brandstationen var beliggende ved Gudhjem kirke. Udeblev man ulovligt fra at møde til brand kunne man tildeles en bøde. 

 

 

 

Brandvæsenets første brandstation ved Gudhjem kirke.

Stationen blev brugt frem til 1947.

 

 

Gudhjem brandvæsen havde et sluknings område der dækkede Østerlars, Rø og et godt stykke mod Østermarie. Både Østerlars og Rø havde et mindre brandkorps hver, hvor Gudhjem Brandvæsen kørte som suplerende slukningshjælp til.


 Den kendte kunstmaler Oluf Høst, brugte ofte ildebrande som inspiration til sine værker. Han havde derfor en aftale som at han også blev alarmeret, når Gudhjem Brandvæsen rykkede ud til brand. Telefoncentralen satte propperne i  til telefon forbindelserne til brandmandskabet og Oluf Høst når den "Røde Hane Galede". 

 

 

 

Kunstmaleren Oluf Høst

 

 

I 1942:

Indkøbte brandvæsenet en slangevogn ligeledes hestetrukken. Man havde der udover slange materiel,økser og røgmasker. Mandskabets udleverede udrustning bestod i kedeldragter, men man medbragte selv støvler!

 

I 1943:

Brandvæsenet forstærkes med en bærbar motorpumpe, en pumpe der kunne yde 1000 l/min.Den får man af Zonens Redningskorps, dette var en stor fornyelse af brandvæsenets materiel, man havde dog kun den hestetrukne slangevogn til at køre den på. Da flere af brandmændene er ansat ved Gudhjem Mølle, får man arrangeret en aftale med at man kan bruge 
en af møllens mange lastvogne til at køre med pumpen. En løsning der virkede upåklageligt.


I 1947:

Man overtager kommunens gamle elektricites bygning ved siden af Gudhjem Mølle. Samtidig indkøbes der en ny påhængs/bærbar motorpumpe igennem Justitsministeriets Brandværn, til udskiftning af den gamle motorpumpe.Lønnen var stadig væk ikke det helt store og man forsøgte at forhandle til bedre løn vilkår sidst i 1947. Forslaget var at brandmandskabt skullle have 2,89 kr i timen i tidsrummet 6 - 18 og plus 75 % mellem kl 18 - 6, det blev dog ikke godkendt af sognerådets lokaludvalg de synes at de 2 kr i timen man fik i forvejen var en udmærket løn.

 

I 1953:

Brandvæsenet får deres første automobilsprøjte en Ford V8, der tidligere havde kørt som C.B.U brandbil.( CBU = Civil Beredskabs Udrykningskolonne, senere Civilforsvaret)
Man fik den malet om til rød og gjort køreklar, og så blev den sat i drift 10 marts 1953. Samtidig udvidede man på brandstationen så man kunne få automobilsprøjten ind.

 

 

 

 

Gudhjem Brandvæsens første automobil sprøjte.

En Ford v8

 

 

 

Brandmandskabet i Gudhjem, under en fællesøvelse i Hasle 1953.

 

 

 

I 1967-68:

Den ellers så stabile automobilsprøjte bliver taget ud af drift pga motor problemer.

 Falcks Redningskorps sætter en automobilsprøjte til rådighed, en Chervolet fra 44/45 fra Falckstationen i Aars. Ligeledes indkøber i løbet af disse år en ny påhængspumpe af mærket Aster. Man får et problem med alarmeringen da hele telefon nettet blive automatiseret, så man må på udkig efter nye alarmeringsmetoder. Dette løser Brandindspektør Svend Burgedahl hurtigt, han får kontakt med Radiomester Børge Rasmussen ved Københavns Brandvæsen. Radiomesteren kommer til Gudhjem og foretager dækningsprøver til radionettet. Ved et møde med Øens Brandindspektøre får Brandindsp. Svend Burgedahl fremlagt ideen, og der nedsættes en arbejdsgruppe med de Kommunalebrandinspektører. 

Endelig den 11 November 1969 klokken 0800 overgår alarmeringen af øens kommunale brandvæsener til alarmcentralen på politigarden i Rønne.           

 

 

 

 

Alarmmodtagerne fra 1969 - 2005

I dag bruges der digitale alarmmodtagere

 

 

I 1970-71:

Man indkøber en fabriksny Bedford brandbil.Samtidig indkøbes lignende biler til Brandstationerne i Allinge og Aakirkeby. I brandbilen var der plads til to mand foruden chaufføren som kunne gøre sig klar som røgdykker på vej til brandstedet, resten af mandskabet kørte i egen bil til stedet.

 

 

 

Gudhjems nye brandbil

 

 

 

 

Mandskabet i 1978

 

 

I 1992:

Man supplere vognparken med en vandtankvogn en brugt Scania. Men i den mindre station ved Gudhjem mølle, er der ikke plads til tankvognen, man lejer sig derfor ind hos Entrepenørfirmaet Jens Møller. Brandvæsenet får deres egen garage i den gamle togremise.

 

 

 

Mandskabet i 1992

 

 

 

I 1993: 

Udskiftes den første tankvogn med en nyere tankvogn som mandskabet selv sætter istand. Men efter et uheld må man se sig efter anden tankvogn igen. Man indsætter en ældre model Scania, der er i drift i et par år. Senere indkøber man en Mercedes Tankvogn

 

 

Volvo Tankvogn

 

 

 

Scania Tankvogn

Øverst tankvognen en tidligere oliebil fra Q8 af mærket Volvo der forulykkede under udrykning, denne blev udskiftet

af den ældre Scania.

 

 

Senere udskiftede man Scania'en, grundet alder

en med en Mercedes tankvogn fra Kalundborg Brandvæsen.

 

 

 

Mercedes Tankvogn, tidligere Kalundborg Brandvæsen.

 Tankvognen var i drift til 2003, og blev derefter solgt via Dansk Internationale Redningsforening, til et brandvæsen i Rumænien.

 

 

I 1995:

 Man overtager den tidligere busgarage efter vognmand Ejvind Holm, og efter en del ombygning flytter man op i moderne og stor brandstation. Der får man plads til begge brandvæsenets biler. Man udskifter i dette år Bedford brandbilen ud med en Mercedes autosprøjte, som køber i Holland. Bedford sprøjten overtages af en privat samler i Fuglebjerg.

 

 

 

Autosprøjten indgik i Beredskabet til omstruktureringen i 2009,

hvor den blev solgt til udlandet.

 

 

I 2002:

Overtog stationen en slangetender fra Stationen i Allinge, der opbyggede en ny tender.

Slangetenderen var af en Mercedes som blev brugt som miljøvogn. Bilen blev i 2004 solgt til Albanian Fire & Rescue, via Dansk Internationale Redningsforening.

 

 

Miljøvognen

 

 

I 2003:

 Får brandvæsenet en fabriksny vandtankvogn, der bliver opbygget efter mandskabets ideer og ønsker .Bla med vand dyser i fronten på bilen der skulle vise sig at være meget anvendelig under markbrande.

 

 

 

Tankvognen indgik i driften til maj 2009, da den blev forflyttet til Staionen i Rønne grundet omstruktureringen.

 

 

 

I 2007:

 Brandstationen i Gudhjem modtager som den første station på Bornholm, en 32 meter drejestige. Stigen indgår i stationens egne udrykninger samt assistance til andre stationer.

 

 

 

Drejestigen kørte tidligere i Kalundborg Brand & Redning.

Stigen blev oprindeligt bygget til Brandvæsenet i Gôteborg.

 

 

I 2009:

 I forbindelse med omstruktureringen af Bornholms Brandvæsen, overgår brandstationen til hjælpebrandstation og kommer organisatorisk ind under brandstationen i Allinge.

Samtidig modtager stationen en HSE (Hurtig Sluknings Enhed) istedet for stationens sprøjte.

 

 

Nutid:

 Gennem de sidste mange år har Gudhjems mandskab været igennem mange uddanelser og kurser, for de hele tiden kan være i den nye og hurtige udvikling inden for området. Stationens materiel bærer tydeligt præg af at det ikke længere kun er brand man rykker ud til men også miljøuheld, trafikuheld og andre typer redningsopgaver. 

        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

Gudhjem Brandmandsforening  Malkestien 21  Gudhjem

kontakt@gudhjembrand.dk

 

 

 

 

 

 

 

                       newbie.dk